Live – Mest læste nyheder

Morten Pedersen

Spansk stjerne vil ikke stille op som præsident for Real Madrid

Rafael Nadal slår nu fast, at han ikke kommer til at stille op som ny præsident for Real Madrid.

Tennislegenden Rafael Nadal har nu offentligt afvist rygterne om, at han skulle være interesseret i at stille op som fremtidig præsident for Real Madrid.

I en officiel udtalelse reagerede Nadal på de seneste spekulationer, som har floreret i spanske medier og på sociale medier, efter der blev udskrevet præsidentvalg i den spanske storklub.

– Jeg har læst spekulationer, der kobler mig til mulige kandidaturer til præsidentposten i Real Madrid. Jeg vil gerne præcisere, at disse spekulationer ikke er sande, lyder meldingen fra Nadal.

Udmeldingen kommer efter en periode med voksende rygter om, at den tidligere verdensetter i tennis kunne være en fremtidig afløser for Florentino Perez som klubbens øverste leder.

Nadal har i mange år været kendt som stor Real Madrid-fan og har ofte været gæst på Santiago Bernabeu ved store kampe. Hans tætte relation til klubben og hans enorme popularitet i Spanien har tidligere ført til spekulationer om en mulig fremtidig rolle i ledelsen.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder